Nolans de luxe udgave af en dramatiseret biografi over manden og hans eftermæle i årene efter krigen. Så på den måde er den beslægtet med hans Dunkirk.
Der spilles godt, eller også er det dårlige taget om…
En film der er optaget på film(!), og med en billed- og lyd-side der gør at den nok vil gøre sig skidt i de fleste ‘hjemmebiografer’.
Man fornemmer virkelig en perfektionist der går op i billeder er lækre og at detaljer er så rigtige som man nu med rimelighed kan.
Den er lang, men føles nok mere som to timer end som tre.
Bruger farve / sort-hvid til at hjælpe med at holde styr på hvad der er filmens nutid, og hvad der er tilbageblik, men med fire ‘tidslinier’ (det er jo Nolan…) skal man lige være vågen. (Før krigen / Krigen / Sikkerhedsgodkendelseshøring / Senatshøring)
Var den klippet lineært, ville den være svær at forstå, da man jo ikke ville vide hvad der var vigtigt mange år senere.
En detalje der undrer mig er at den i billeder viser at det var to forskellige typer bomber, men det italesættes ikke, og den postulerer en lidt mindre kynisk begrundelse for at smide to, end at man ønskede at afprøve begge typer i virkeligheden… Det nævnes end ikke at den type brugt i Little-Boy mod Hiroshima aldrig var testet! (Trinity i Los Alamos var Plutonium-typen anvendt mod Nagasaki i Fat-Boy)
…Blev bestemt ikke ringere af at blive set anden gang, og føltes mindre lang, så justeret tekst og bumpet fra 10- til 10+ …
11-10/13
