Naked Gun, 2025

poster

Well den havde da nogle sjove momenter i plathederne, men ikke rigtigt nok til at holde det oppe synes jeg, men måske det går, hvis man starter med en lille skid på, og er på vejen i byen med gutterne? Ved ikke rigtigt om det er fair jeg sætter tal på, da jeg er ædru…

The Fantastic 4, I

poster

Den var en del bedre end ventet. Rigtigt sjovt at den er holdt i den stil af fremtid som man kunne forestille sig i tresserne med fx data på bånd og grammofonplader, Og de almindelige mennesker er også klædt som i tresserne. Handling er som man kunne vente sig, men det er fint gennemført, og med megen humor.

10-9/13

3.5 out of 5 stars

Superman (MMXXV)

poster

Det er den samme James Gunn der står bag som står bag Guardians of the Galaxy, og det mærkes. De forsøger at lave samme cocktail af moralsk tju-bang og humor, det lykkes af og til, men langtfra altid. Hunden med kappe er sød, tydeligt tænkt i stil med Groot, men også bare fjollet figur meget af tiden. Ikke udpræget begejstret for helhed, men var da ikke ved at gå…

8/13

3 out of 5 stars

Tre Veninder

poster

En noget blandet fornøjelse. Var ved at gå flere gange den første halve time eller så, grundet dialog/trialog der var så fortænkt og falsk at man forundres over at de ikke har ændret det. Kunne ikke få hold på om problem var skuespil, instruktion eller script, men pinsomt er det, så jeg holdt op med at læse tekster for at øve mit franske så tid ikke var helt spildt… Men den kommer langsomt efter det og trods en del fortænkte elementer hele vejen er det overall en sød Woody Allen agtig historie. Så med elementer der vel er mellem 6 og 10 må det nok blive

7-8/13

3 out of 5 stars

F1

poster

Den var langt bedre en ventet. Ja ja plottet/skabelonen er ret velkendt, men alligevel med lidt twists. Og så er det hele bare velgennemført, så selv om den utvivlsomt hurtigt er glemt, så gør den bare det den skal i genren, så det må blive

10/13

4 out of 5 stars

Mig og pingvinen

poster

En fin lille sag over en virkelig historie. Rørende og hjertevarm, uden at blive klæg.

Man behøver intet at kende til den periode i argentinsk historie for at få noget ud af den.

10/13

4 out of 5 stars

The Phoenician Scheme

poster

Den er herligt weird.

Meget Wes Andersonsk, der af og til næsten når Roy Andersson højder i skarpt skårne minimalistiske scener.

Fyldt med skæve detaljer, og er sikker på jeg opdager mange flere små ting næste gang jeg ser den. Have a grenade… 🤗

10-11/13

4.5 out of 5 stars

Mission Impossible VIII

poster

Den var meget meget lang, men til gengæld var den meget meget dårlig.
Faktisk så grotesk ringe at vi grinede en del de forkerte steder hvor den (vist) skal være mest alvorlig,

Plot er overordnet set som det nu er i den type film, og fred med det, men i detaljen er manuskript og dialog så pinligt ringe at man ikke forstår at nogen ikke lige har kunnet finde én der kunne omskrive det mest grotesk ringe.

Det KAN ikke have været budget der har sat grænsen…

Desværre tror jeg afgjort der er risiko for en nr. IX også.

5/13

1.5 out of 5 stars