Blandet fornøjelse. På mange måder en fin og sød film. Men må bruge nogle amatøragtige greb for at komme fra A til B flere gange, der gør det forkrampet og utroværdigt. Synd. Med opstramninger de steder kunne den være blevet rigtig fin. Nu er jeg måske lidt fedtet
8/13
Vidste ikke rigtigt hvad jeg gik ind til, andet end at det var noget Manga-baseret, tog den af nysgerrighed, og fordi den lige passede.
Vil tro jeg var ca fyrre år ældre end den typiske alder, og i mine øjne var det bare noget bras, men flere af børnene var meget berørte, så er bare en gammel nisse der er gået forkert, og bør derfor ikke sætte tal på….
Stor minimalisme… 😁
En scene med vist otte personer, og det største aktion vi ser er den dalende sne uden for vinduerne. Den gode Roy Andersson er en sand mester, med sin helt egen niche af humoristisk minimalisme, han har raffineret og fortættet, men ikke principielt ændret, i halvtreds års produktion, med mange år mellem hver.
Han genbruger vist lokation, mener at i hvert fald tre scener er gensyn af sted, en gade muligvis fra Giliap fra 1975, med kamera rykket et par meter.
Desværre får hans film ikke så stort et publikum som de fortjener, men denne er med i filmporten, så det kan måske lokke et par ekstra ind. Men tøv ikke for længe, går sikkert hurtigt af plakaten. Håber jeg når at se den en gang mere.
11-10/13
Hun gør det sådan set godt, men det forbliver kun en tynd efterligning, så filmen havde vundet ved at koncentrere sig mere om personen, eller brugt play-back. Det gør de først under rulleteksterne….
9-8/13
Hopkins gør det som forventet storartet, men synes det er lidt svært at få hold på hvad der er filmen egentlig gerne vil fortælle for en historie.
Det som den umiddelbart virker som at ville bliver et underligt postulat. Lidt som at forsøge at svare på hvordan det føles at være en løve…
Så er ikke så glad for helheden, men han er jo en nydelse i sig selv, og andre gode kræfter også, så er måske lidt vel flink:
9-10/13
En hjertevarm og vellykket portrætfilm. Selvfølgeligt svært at vide hvor tæt på virkelighedens person det er, men tegner et sammenhængende og troværdigt billede. En svensker i mindre rolle, der skal tale med svenskfinsk accent og af og til glemmer det, irriterer mine ører, men lille rolle, så lad fare.
10/13
Det gør Ulrich Thomsen aldeles glimrende, og det er ham der bærer hele filmen. Modsat første jeg så af dem er det meget mindre aktion og meget mere hans figurs psykologi der får det hele til at virke. Selve historien er banal, men som helhed absolut seværdig underholdning. Øvrige figurer bliver måske lige lovligt meget endimensionale bipersoner. Men lad gå.
9/13
Den er faktisk ikke helt så ringe som jeg havde ventet.
Flere ganske morsomme momenter, og mange kendte navne.
Stort bliver det bestemt ikke, men den er da ret sød.
8/13
Mja, klassisk dannelses-Æventyr sat i indianer-setting. noget kedeligt og forudsigeligt, men kan måske gå an for børn der ikke har set samme historie i hundrede forskellige udgaver (endnu). Tilbyder intet der ikke er set før og bedre, det jeg kan se, men er ikke dårlig.
8/13
Syret film for alle mellem 4 og 104
Det er ret morsomt og ret underligt. Strid’s stil, jul og grønne skove, Flåklypa, og mange andre sære ting mikset sammen… Se den se den, find gerne et par børn at tage med.
11-10/13