Det er bestemt ikke noget stort, men en OK underholdende film i genren.
Men jeg skal skynde mig at skrive dette inden jeg har glemt den…
9-8/13

Den vil det så godt, men trods Jesper Christensen så bliver det en tæerkrummende næsten ynkelig affære. Ideerne er der, men man føler manuskriptet til en skolekomedie.
Jeg ved dårligt hvor man skulle sætte ind, for det er hele vejen rundt det meste ikke kommer over det middelmådige. Trods lidt formildende.
….Man kunne næsten få den tanke om den mon er tænkt som en parodi på dansk folkekomedie, men det tror jeg nu ikke er tanken med den….
8-7/13

Ikke dårlig, men meget meget lang… En sød lille novelle blæst op til over to timer… Kedede mig en hel del, og dog så var det der var slet ikke dårligt.. Hmmm uden saks kan det ikke blive mere end
8/13

Forventede rent hoved under armen underholdning, med plat og grovkornet humor…. Og det fik jeg også, men sat i en vældig sød historie, så helhed væsentligt bedre end ventet.
De satser stort på den her i Svendborg. I dag havde de 6 (s-e-k-s!!) visninger i flere sale. Lad os håbe den kan skæppe i den slunkne corona-ramte kasse.
Måske fedtet:
9/13

Fantastisk instruktør og gode skuespillere. Så kan det vel ikke gå galt? Well det bliver lidt kultursammenstød. Den stramme japanske stil han er så god til virker i nogle scener, men bliver så forurenet af noget vestligt så mange steder at det går ud over harmonien. Måske er det et selvironisk hint til dette når den som en detalje leger med fransk-amerikansk kultursammenstød, Jeg synes hellere han skal fortsætte med at berige verden med japanske værker end at lave en international film.
Men absolut værd at se.
10-9/13

En overraskende god film! Bestemt ikke Failing som jeg havde forventet lidt. En fin vemodig og varm tone. Minder mig lidt om Clintens værker på hans ældre dage – som jeg holder meget af. Man fornemmer at han virkelig føler for figurerne, men han har også både skrevet, instrueret, lavet musik samt spiller klaver og rolle, så har haft alle muligheder for at lave det helstøbt, og det synes jeg bestemt det er. Måske et for personligt værk til at nå ud til så mange som det fortjener
10-11/13

Forventede en underholdende gennemgang af den lange liste af diagnoser der kan hæftes på.
Fik præcis det. Men også den mere interessante vinkel fra Antonio Scaramucci, at problemet slet ikke er Trump, men at folk er kommet så langt ud at han kan virke som et rimeligt valg fordi de føler at andre udgrænser dem som trash. Som han formulerede det (frit oversat) Folk vil meget hellere stemme på nogen de ikke kan lide, end på nogen der ikke kan lide dem…
Som helhed er det -selvfølgelig- et så farvet indlæg at det næppe giver meget mening at sætte tal på…

En grum historisk fortælling dramatiseret rigtigt fint. Der er ikke meget at brokke sig over dér. Jeg kendte ikke til den konkrete historie om Jones. Hvis man kendte den kunne dele af den måske virke lidt langt, men virker fint til at lave stemning for os der ikke gør.
11-10/13

En fin socialrealistisk hjerteskærende ting man vel dårligt kan kalde feel-good, og så alligevel… Det hele fungerer ganske fint, selvom forudsigelighed er stor, er bygget over skabelon der bestemt er set før, men det er gjort godt og gedigent så
10-9/13

Danske folkekomedier er jo oftest ret tæerkrummende, men den her er bestemt i den bedre ende. De fleste jokes er faktisk morsomme, og selvom stereotypier og banaliteter er en del af opskriften, som de følger, så synes jeg de kommer ret godt gennem det. Konflikttemaet fungerer dog skidt. Naturligvis instantly forgettable, men hyggelig mens det står på, så i genren vil det vel være fedtet med under:
9/13