En lille ting, der langt hen ad vejen bare er banal og forudsigelig, men det er gjort med varme, og et par skævheder der bærer den hjem, uden at det på nogen måde bliver stort.
8/13

Jesper Christensen er som altid god, og Bodil Jørgensen også. Et stykke af vejen holder filmen som helhed, men nogle figurer bliver for karikerede… Men godt at vi dog er nået så langt at det ikke er 100% sort hat, hvid hat. Mere af det havde klædt den….
8/13

Ja det var da bedre end den der badman jeg så for nogle uger siden. Der er sådan set damp nok på, men historien er frygtelig tynd, og ikke just spækket med overraskelser, så jeg kedede mig alligevel en hel del.
Nå men i genren må det vel blive
8/13

Ganske sjovt fundet på. Men det kniber lidt med mere end den ene centrale idé, så det hele bliver lidt langt i det.
Men kan godt ses.
8-9/13

lidt variation over en standard heist-film, og det slipper de langt hen ad vejen godt fra, omend den er lidt lang i det. men man er OK underholdt det meste af vejen
9/13

En sød og skæv kærlighedshistorie. bestemt ikke noget stort, og sikkert hurtigt glemt, men meget sjovt mens det står på. Men ikke odd nok til det rigtigt holder.
8/13

Noget så usædvanligt som en sød, hyggelig og hjertevarm film om borgerkrig!
10/13

Den var faktisk overraskende meget bedre end ventet, og især end hans forrige. Leger lidt med mange kategorier, og bruger lyd på drilsk facon. indledende del er noget lang at komme igennem, men nok svær at korte meget ned uden at det hele falder sammen.
Der er dog et par ‘elementer’ undervejs for at føre historien videre fra A til B der skurrer i mine ører, men lad det nu fare.
9-10/13

Som ofte med Almodóvar en blandet fornøjelse. Den historiske del er fin, og billeder m.m. også. den umiddelbare historie sad jeg hele tiden og følte at jeg var en lille halv time foran det der skete på lærredet, der er langsomt og ganske forudsigeligt, men ikke decideret dårligt. Måske for flink:
8-9/13

Væsentligt bedre end jeg huskede første del. Den her er angiveligt lavet efter folks erindringer, og man fornemmer et dybfølt og ægte had. Lidt som tidlige WWII film.
Det giver den langt mere bid end bare det dramaturgiske omkring dem – det er der også, og det er den tynde billetsalgs-del.
10-9/13