One to one

Et ganske interessant mix af primært blandet arkivmateriale fra tiden, men også minutiøst genopbygget rum, fra et par år omkring 1971 i John Lennon og Yoko onos liv, tegnet af TV fra tiden, og optagelser fra koncert. Synes egentligt det fungerer ret godt.

Billetter var overtakserede, jeg ved ikke om noget af prisen går til at støtte et projekt, på samme måde som koncerten af samme navn fra dengang gjorde, eller det bare er grådighed?

9/13

3.5 out of 5 stars

Lillo & Stitch 2025

poster

Fra at være en lidt led, men charmerende størrelse som fx den originale Ander And, er remake blevet en lille nuttet tandløs Teddy-bjørn, der bare ‘kommer til’ at lave ulykker, i skarp kontrast med at de indleder med alt den den kan hærge, først vi ser den. Muligvis helt små børn i før-skole-alderen kan se sig selv i figuren, alle andre skal ikke spilde tid og penge på denne aldeles ligegyldige sag.

7/13

2.5 out of 5 stars

Sønnike

poster

En overraskende god dansk debutfilm, med fine tegninger af figurerne og deres indbyrdes forknudrede relationer, fint forløst med sparsom snak, og ikke alt talt ud, men fine åbne ender, rundt omkring, uden at det på nogen måde sejler.

Viser fint hvor langt man kan nå selv med små midler, hvis har en historie man vil fortælle og gode folk til at få det forløst, såvel foran som bagved kamera.

En debut over hvad mange af selv vores meget kendte navne opnår efter års virke.

11-10/13

4 out of 5 stars

The legend of Ochi

poster

En film der på mange måder kunne være lavet i halvfjerdserne, ret meget en klassisk eventyrfilm med barn der er på vej ud af barndom og make-peace-not-war, også tvær-artsligt (eller hvad det hedder).

Der er gode kræfter med i dette spøjse projekt. Men vil ikke sige jeg er helt begejstret, men ikke dårlig. Hmm…

8-9/13

3.5 out of 5 stars

Gunnar Hedes saga, m live akkompagnement af Duo YoJuliet

poster

En ganske fin gammel Mauritz Stiller sag fra 1923, med usædvanligt vellykket live musik til.
Gjort med stor respekt, og fantasifuldt kærligt.

Hvis I skulle få chancen, så und jer selv oplevelsen.

Filmen er respektfuldt restaureret af de stumper/kopier man har kunnet finde rundt omkring, omend der mangler en del der ikke har overlevet de over 100 år.

Musikken løfter den gevaldigt, så totaloplevelsen må være:

11-10/13

4 out of 5 stars

Ocean, med David Attenborough

poster

Still going strong som 99 årig! Lyset i hans øjne og gløden i hans stemme er der stadig når han taler sin sag.

En film som helt sikkert kommer på TV, men de fantastiske billeder vinder absolut ved et stort lærred.

Den kan vel ses som et partsindlæg, som fortaler for at frede store områder af havet fra fiskeri, og hvordan det på få år, de steder det er gjort, booster fiskeriet voldsomt i omkringliggende områder.

Den er lidt forvirrende stykket sammen. Først selve filmen, rulletekster, interviews/epilog, ny afslutning, og endelig en teaser.
Tænker det er de tre dele der er tænkt til broadcast af klassisk BBC-naturudsendelse, med et “bagom” efter film.
Synes godt de kunne have omklippet det til bio-visninger når det endda er til forhøjet billetpris.

11-10/13

4 out of 5 stars

Læreren, der lovede havet

poster

En ganske glimrende dramatisering omkring en af de mange ofre for politikken i Spanien sidst i trediverne, og efterkommere.

Nutids-sporet er ikke altid lige vellykket, men det ødelægger ikke helhed.

10/13

4 out of 5 stars

Warfare

poster

Langt langt bedre end ventet. Er ikke en helteforherligende ting som vi er vant til, men en slags dramadokumentar baseret på de involveredes erindringer.

Ikke noget af det vanlige fis med at hvid hat rammer hver gang, og sort hat ikke kan ramme. Har ingen militær-kundskab, men det virker troværdigt – på godt og ondt.

Man kan vel betegne det som et kammerspil, med godt med krudt og kugler…

11-10/13

4 out of 5 stars