Fantasten

poster

Langt bedre end forventet. En fint tegnet figur i den altdominerende hovedrolle i en noget dyster fin lille film. Nogle barokke sidefigurer også. Ikke falde-på-halen barokke, bare barokke. Kan anbefales, men ikke til en tur i byen eller til kisse-misse.
10/13

FILMR8/10

The Square

poster

Overordnet set kan jeg vældig godt lide projektet og formen, men desværre drives den frem af en stribe stærkt fortænkte delelementer i en grad så det underminerer og ødelægger helheden.
Et lille ikke-spoiler eksempel på fortænkt scene for at skabe flot grafisk og symbolsk effekt: Han skal finde noget han har smidt ud, og roder hele ejendommens skrald igennem, MEN han åbner ALLE poser, ikke kun dem han kan genkende som egne…
Synd det kunne være blevet rigtigt stort… Men den slags klamphuggeri trækker den NED på
9/13

FILMR7/10

Glasslottet

poster

En rigtigt fin film om nogle anderledes liv. Til sidst ser man de rigtige personer, og fornemmer der er lagt stor omhu i casting så de ligner – og de spiller endda godt. Noget af det bliver lidt langt i spyttet, men det er jo hvad der sker når det ikke er ren fiktion, det bliver jo ikke objektivt når det er skrevet af en af personerne selv.
11-10/13

FILMR8/10

Mens vi lever

poster

Det slipper de to Avaz brødre (jeg ikke kendte) ret godt fra. Der er noget der bliver kørt op på den meget store klinge, og med store udsving af følelser for dramatisk effekt, men lad det nu fare. Men første time består af en hel masse krydsklip i tid, som jeg egentligt ikke synes giver filmen andet end rod, da det ikke initielt er umiddelbart indlysende at det er samme persongalleri. Men selv med den viden har jeg svært ved at se at den ville være ringere fortalt lineært.
9/13

FILMR7/10

Gud taler ud

poster

Et langt stykke af vejen en anstrengende folkekomedie, men den bliver bedre undervejs, og har nogle herlige skæve enkelt-komponenter. Men den kunne nok med stor fordel være strammet op til en novelle-film…
8/13

FILMR6/10