Selvfølgeligt et meget amerikansk helteepos, som man kunne forvente, men fortæller også om det rod og fuck-up, der også var en del af det. Svært at vide hvor tæt dette er på det reelle helvede, men den beskriver ét helvede ganske godt.
9/13
Well, det er vel nærmest en nøgleroman på film. Propstoppet med referancer til amerikansk film-guldalder. Såvel inteligencia (hvoraf langt det meste går over hovedet på mig) som MASSER af film-quotes, som jeg nok kan genkende men ikke placere. Så bestemt ikke (bare) main-stream komik. Ser man den kun som sådan er den langt fra så sjov som Coen-brødrenes plejer at være. Vil derfor undlade karakter.
Flotte velkomponerede billeder, hvor der er tænkt over farverne. Første del af filmen tegner kombinationen af udve og hjemve rigtigt flot så man tror på det. Anden del har nogle plot-elementer for at få det til at fungere, der skurrer noget i mine ører. Nå, men da bestemt værd at se.
10-9/13
Historien er fin nok, men jeg synes ikke filmen er udpræget vellykket. Ret svulstig. Det er selvfølgelig svært at sætte sig ind i hvor utænkeligt det var for små hundrede år siden, men det vader de så rundt i, i forsøget på at anskueliggøre. Det er som en meget privat ting udpenslet i sladderpressen! Men skuespil og anden teknik er der ikke så meget at sige på, bortset fra den komiske norske Vejle fjord forståes.
8/13
Starter en anelse svagt, men kommer stærkt efter det i Roy Anderssons absurde minimalisme, som jeg sætter stor pris på. Hvert tableau er som en flue af Storm P.
11/13
Oplysende, skræmmende, grotesk, underholdende, tragikomisk – og sand…
10/13
Den gode mexicaner serverer en glimrende western. Og Leonardo i den altdominerende rolle har ikke spillet (så) godt siden Gilbert Grape da han kom frem. Han har næsten ingen dialog hér, og det er netop dér han normalt er svag/utroværdig.
Den giver sig god tid, og det giver en dybde, men giver sig også liiiige lovligt god tid IMHO.
11-10/13
Skæv og smal minimalistisk syn på spiritualitet. Absolut ulejligheden værd. Har nogle herligt barokke sider. Ikke kun kamera giver mindelser om Roy Andersson – bare lidt mere mainstream.
10/13
Tarantino har en fest… Forestil dig Reservoir Dogs krydset med Dogville, og du er ved at være der. Den oplagte dom er som man kunne vente: “Bloody funny”, meeeen den er også noget træg i det undervejs, særligt er begyndelsen lidt vel tung IMHO, men nød den alligevel, så:
10/13
Den gør det ganske godt, dog med lidt tilbøjelighed til karikering af figurer/tid, men fungerer ellers godt og sikkert tæt på Vinterbergs liv..
Pudsigt med den samme punch-line fra Ulrich Thomsenr i forfilm til to forskellige film indenfor få måneder…
9/13