En fin film, men den meget melodramatiske arabiske stil kan være svær at sluge, særlig de scener med lidt ‘turbo’ på denne, virker som dårlig dansk film-skuespil i tresserne. Men da rart at se noget man ikke er vant – og sjovt gensyn, så flink:
9/13
Man oplever tit en historie man tænker kunne være blevet en god film i kyndigere hænder. Her har vi en historie der i Hollywood -hvis de overhovedet ville have røre den- var blevet aldeles rædselsfuld, der her i en japansk mesters yderst kyndige hænder bliver en bidende, rørende og vedrørende historie uden simple svar
11-10/13
Det seneste (og ifølge ham selv sidste) værk af mesteren Hiyao Miyazaki, er bestemt ikke tiltænkt børn (endnu mindre end Porco Rosso). Nok den af hans film hvor han mindst bruger sit (bogstaveligt og overført) fabelagtige magiske/mytologiske univers – her næsten kun drømmende krydderi. Men en vældig fin noget sentimental ting, fra ‘de gode gamle dage’ da de var så gode venner med vores sydlige naboer…. Fyldt med hans vanlige dejlige persontegninger, selv i ‘statistfigurer’. Den har karakter af en portrætfilm, af en der nok ellers ikke kendes uden for Japan, men som jeg antager er en virkelig person, som jeg antager er det der begrænser brugen af magien, som jeg må indrømme at jeg savner. Så hvad der ellers for animationsmesteren selv er fedtet:
10/13
En fin lille film. Historien er ganske vist ret forudsigelig, men det gør ikke så meget fordi figurer og stemning tegnes fint og varmt.
10-9/13
Bedre end ventet i genren, men der bruges rigeligt af simple BØH-effekter, og forudsigeligheder. Lidt synd, for den har kvaliteter.
8/13
En rigtig fin film om livets forgængelighed. For meget sukker og for meget sentimentalitet rundt om i den, men bær over med den (den er jo kun amerikansk). Den er faktisk fin, og har noget den vil sige.
10/13
En overraskende god western- og så dansk/svensk. Ikke kun grundet Persbrandt, men fungerer godt hele vejen rundt. På mange måder minder den om en Sergio Leones bare uden humor som væsentlig ingrediens.
10/13
Den er skøn! Kommer flere gange til at tænke på Greenaway, særligt i indledning og afslutning, og ikke kun fordi musikken er beslægtet med Glass.
Fantastiske fabulerende tableauer der tegnes op.
10-11/13
Den var væsentligt bedre end jeg havde ventet. Ok er mindst tredive år for gammel, og forstår ikke en god del af deres “yalansk”, men den enkle historie er fyldt godt ud.
10-9/13
Endnu en gang bærer Persbrandt en film hjem. Han bliver bare bedre med alderen. En ret banal historie med rigeligt patos overlever på hans styrke. Det er helt Brando’sk man FØLER ham. Resten er ret ligegyldigt forudsigeligt pladder.
8-9/13