En overraskende main-stream-ting fra Boe & Co, uden at det skal opfattes som kritik. Kunstneren er der stadig i detaljen, og Bro gør et flot arbejde. En svær opgave der løses langt over min forventning. Alt det groteske ender ikke i ren farce (som man kunne tro af forfilm)
9-10/13
Stur tju-bang og det er synd for de arme. Det er alt hvad denne sort-hat & hvid-hat ting har. Tæerkrummende mere end spændende, selvom den vist forsøger at være Sci-fi-action. Men da OK effekter.
7/13
På mange måder en klassisk woody, men er også for meget, for søgt, for ‘over-tegnede’ karakterer og for ‘nem’, med mere anstrengte smil over enkelt jokes end generelt morsom.
8-9/13
Den svageste del af fin triologi. Og dog får de (skin)hellige en dragt prygl af dimensioner. Seidl kan få Trier til at ligne en spejderdreng…
9-10/13
Et rent syrebad. Om den er hårdest ved de udnyttende eller de udnyttede ved jeg ikke rigtigt… Sprængfyldt af humor også, men malurten flyder i strømme imens. Orkester er grotesk lille detalje, der får mig til at tænke på Roy Andersson….
10/13
En tung sag… Og som vanligt med Seidl ætsende, grum, spidende og minimalistisk. Absolut værd at se.
10/13
En velkomponeret blanding af feel-good og social-realisme. Tilsat et ordentligt skvæt fald-på-halen i stil med Blå Mænd(!). Rodet, men underholdende og hyggelig.
10/13
En MEGET smal film. Tænk Cronenberg, Lynch og Bunuel i deres mest kunstneriske hjørne mikset med Kitano uden humoren, og det hele på Thai, så er du ved at være der!! Mange vil utvivlsomt hade den. To udvandrede, jeg kunne godt lide den. Et stykke flot filmkunst.
11-10/13
Starter noget tungt, og noget amatøragtig diktion skæmmer. Men den kommer efter det, og bliver faktisk ganske fin i sidste del. Så i middel er det vel:
9/13
En velsammenskruet film, som man med stor fordel kan se uden at have læst om den, da man helst ikke skal vide for meget. Så kun pæne (men uldne) ord herfra…
9-10/13