Endnu en fin film af far Miyazaki! Meget sentimental, og ikke tiltænkt små-børn. Minder i sentimentalitet lidt om Kurosawas fine Ikiru (hedder “At Leve” på dansk)
10-11/13
Oppe på Valmuebakken
Drama
Hitchcock
Middelmådig til ligegyldig film stjernebesat med gode navne. Skal den ses er det for sidstnævnte… Spring trygt over
7-8/13
Amour
Fabelagtig. Og ætsende hudløs som altid med Haneke. Grumt smuk kærlighedshistorie. Se den se den!!
11/13
Lincoln
Uha uha. Slemt når film er for svulstige, og slemt når de er for lange, slemt når de er lobhudlende, slemt når de er for forudsigelige. Denne er det hele! Dog på nær en mikroskopisk film-dispositorisk overraskelse 5 min før tid.
Ikke engang skuespil var formildende.
Det ville MÅSKE hjælpe hvis man var amerikansk statsborger og delte deres helgendyrkelse. For os andre: UF!
5/13
Django Unchained
Længe siden Tarantino har været så meget i topform!
Masser af humor, masser af blod og masser af skønt skæve karakterer. Nyd den – men lad de mindre børn blive hjemme…
11/13
Frankenweenie
Morede mig kongeligt! Elementer fra mange tidligere film (hans egne og andres) i en herlig kitched 50-60’er-skrækfilm-agtig cocktail. God fornøjelse! Og nej, den er nok ikke just for mindre børn, trods sødmen i historien.
10/13
Jagten
Den havde gevaldigt svært ved at leve op til det store for-skræp. Bestemt ikke dårlig, og figurerne fungerer hvis man kan leve med at alle er meget en-dimensionale. Selve grundhistorien er jo fin og vigtig, men er spinkel til at bære en hel film og trukket ud både i langdrag og ad absurdum. Og så mangler hele den interessante efter-fase, med et spring på et lille år. Så for meget fedt og for lidt kød.
9-8/13
Hushpuppy
Fin film. Ikke mindst er den femårige(!) dybt imponerende i hovedrollen. Fin idé at på den måde se hele verden fra ungens vinkel, og det virker faktisk, med en sælsom poesi, selvom den godt kunne have været mere stram.
10-9/13
Holy Motors
Den var virkeligt i en egen kategori. Det der kommer nærmest er film af Roy Andersson og af Jim Jarmush. Et herligt kunstnerisk projekt, omend afgjort af de mere smalle. Imponerende hovedrolle af Denis Levant.
10/13
The Lost Thing. (+Isblomstens hemmelighed)
En dobbelt forestilling hvor hovedfilm er en lille sød sag på ca 30min (imdb), der ikke er det store. Men før den blev vist en herlig poetisk australsk sag “The Lost Thing” på knapt 20min, der er det hele værd, og der ikke rigtigt ligner noget jeg kender. Lidt i familie med Mary&Max og Trillingerne fra Belleville.
The lost thing:
10/13