En fin lille ting med skæbner i Bosnien efter krigen. Starter lidt som ‘Nynne på bosnisk’, men kommer efter det.
9/13
Drama
Melancholia
Det må have været svært for dem ikke at give den palmerne – men nu hjalp han dem jo…
Rigtig fin sag, med vellykkede præstationer af gode navne i hobetal. Udo Kier med hånden for ansigtet er ikonisk! Meget lettilgængelig uden über-subtil symbolik. Og dog en del Tarkovsky-stemning (som sidst).
Med denne ville det passe endnu bedre hvis forgænger havde heddet “sorg”, som jeg synes den burde.
Glæd dig!
11/13
En italiensk familie (posthusteatret)
Imponerende at man kan lave en seks timers film hvor man ikke keder sig! Det kræver dog lidt ikke alle lige vellykkede narrative greb.
Mange lange film bliver tynde undervejs.
Denne starter i den tynde ende og bliver bedre og bedre. Glimrende skuespil gør en stor del, men lidt rigeligt med billige points med oplagte sentimentale scener (italiensk soap) Filmens svageste side er manuskriptet.
10-9/13









