En vældig fin tåreperser, på en ret fed måde. Selvom figurer er kørt lidt karikeret ud, så synes jeg det som helhed fungerer fint.
10/13
Bob Trevino likes it
Uncategorized
David Gilmour – Live at the Circus Maximus, Rome
Hyggeligt mere end fedt.
Selvfølgelig imponerende at han kan endnu, og intet at sige på kvaliteten som sådan. Men han har bare fundet en meget mere stille hygge-nygge stil, og så krydret med rock-numre fra tiden med Pink Floyd (med og uden pink).
Dertil kommer at lydbilledet er med ekstremt tørre trommer, selv de rigtige lyder som elektriske, med al efterklang skåret af. Det gør selvfølgelig at hele lydbilledet bliver ganske tørt. Om det er lydmandens skyld eller Gilmour’s ønske bliver et gæt, men mon ikke han får ting som han vil have dem, og det derfor er hans valg.
9-8/13
The Roses
Det har nogle søde momenter, og de spiller sådan set godt nok, men det meste er tåkrummende og fortænkt, så oneliners ikke kan bære det oppe.
8/13
Kærlighed (Sex) (Drømme)
Den tredie del af en fin norsk trilogi. Den starter lidt tungt/karikeret, men jeg synes bestemt den kommer efter det. Synes de tegner figurer generelt fint, og leger med stereotyper.
Desværre er det kikset noget med oversættelsen fra norsk til dansk!! Men det er jo ikke filmens skyld, men er meningsforstyrrende et par steder.
De tre film hænger ikke direkte i handlingsforstand sammen, og kan ses uafhængigt, men jeg kunne godt tænke mig at se dem sammen.
10/13
Superman (MMXXV)
Det er den samme James Gunn der står bag som står bag Guardians of the Galaxy, og det mærkes. De forsøger at lave samme cocktail af moralsk tju-bang og humor, det lykkes af og til, men langtfra altid. Hunden med kappe er sød, tydeligt tænkt i stil med Groot, men også bare fjollet figur meget af tiden. Ikke udpræget begejstret for helhed, men var da ikke ved at gå…
8/13
From the world of John Wick: Ballerina
Tju-bang for alle pengene, meget sjovt mens det står på, men utvivlsomt hurtigt glemt, har ikke rigtigt noget nyt at tilbyde genren, bestemt ikke et must see, men underholder da, så i genren gør den det den skal.
9/13
Mig og pingvinen
En fin lille sag over en virkelig historie. Rørende og hjertevarm, uden at blive klæg.
Man behøver intet at kende til den periode i argentinsk historie for at få noget ud af den.
10/13
Det sidste paradis på jord
Trøstesløs, men dog kærlig, film omkring livet under afvikling af bygder på Færøerne.
De gør det godt, men svært at holde det gode humør bagefter.
9-10/13
Læreren, der lovede havet
En ganske glimrende dramatisering omkring en af de mange ofre for politikken i Spanien sidst i trediverne, og efterkommere.
Nutids-sporet er ikke altid lige vellykket, men det ødelægger ikke helhed.
10/13
Warfare
Langt langt bedre end ventet. Er ikke en helteforherligende ting som vi er vant til, men en slags dramadokumentar baseret på de involveredes erindringer.
Ikke noget af det vanlige fis med at hvid hat rammer hver gang, og sort hat ikke kan ramme. Har ingen militær-kundskab, men det virker troværdigt – på godt og ondt.
Man kan vel betegne det som et kammerspil, med godt med krudt og kugler…
11-10/13