Ilden, Vandet, Jorden, Luften

poster

Denne frelste dokumentar skulle jeg nok bare have sprunget over!
Billedsiden og de deltagende er sådan set fint nok. Men den speak af “fremtidspersoner” der er lagt på er så anstrengende frelst at det gør at jeg ikke kan anbefale den, som også at man for at spare CO2 ikke tager til Sverige/Norge, men lader lokale filme.
Den kommer ikke med noget løsningsorienteret kun med kritik, og ikke engang kritik af problemet, men af manglende symptombehandling af konsekvenser… Så det KAN ikke komme over
7/13

FILMR5/10

It was just an accident

poster

Det kunne jo næsten ikke have været en bedre dag de viste en systemkritisk film fra Iran. Et skævt mix af at være meget muntert humoristisk og alvorligt. Bestemt værd at se selvom det af og til er på kanten af det for fjollede til min smag.
10/13

FILMR8/10

One to one

Et ganske interessant mix af primært blandet arkivmateriale fra tiden, men også minutiøst genopbygget rum, fra et par år omkring 1971 i John Lennon og Yoko onos liv, tegnet af TV fra tiden, og optagelser fra koncert. Synes egentligt det fungerer ret godt.

Billetter var overtakserede, jeg ved ikke om noget af prisen går til at støtte et projekt, på samme måde som koncerten af samme navn fra dengang gjorde, eller det bare er grådighed?

9/13

FILMR7/10

Ocean, med David Attenborough

poster

Still going strong som 99 årig! Lyset i hans øjne og gløden i hans stemme er der stadig når han taler sin sag.

En film som helt sikkert kommer på TV, men de fantastiske billeder vinder absolut ved et stort lærred.

Den kan vel ses som et partsindlæg, som fortaler for at frede store områder af havet fra fiskeri, og hvordan det på få år, de steder det er gjort, booster fiskeriet voldsomt i omkringliggende områder.

Den er lidt forvirrende stykket sammen. Først selve filmen, rulletekster, interviews/epilog, ny afslutning, og endelig en teaser.
Tænker det er de tre dele der er tænkt til broadcast af klassisk BBC-naturudsendelse, med et “bagom” efter film.
Synes godt de kunne have omklippet det til bio-visninger når det endda er til forhøjet billetpris.

11-10/13

FILMR8/10

Lykkens Visdom – Dalai Lamas rejse mod fred

poster

Jeg tænker: Dronningens Nytårstale til folket, når vi fik en kærlig opsang.

Der er lidt om hans faktiske rejse gennem livet, men så lidt at jeg tror at næsten alle voksne ved det. Men en fin filosofisk belæring som vi sikkert er mange der vil nyde godt af at lytte til, omend noget er en anelse naiv overoptimistisk ønsketænkning om hvad der er vores egentlige natur, der forsøger lidt at lade som om lille-hjernen altid bare kan undertrykkes. Men dermed ikke være sagt at vi ikke kan bestræbe os.

Svær at give fornuftig karakter som film, for ikke meget ville være tabt ved at høre den i radioen, andet end at man med lyset slukket i salen bliver mindre distraheret.
Vil undlade at sætte tal på – men det er ikke fordi han ikke er værd at høre på.

Flugt

poster

En fin men også meget personlig historie. En spøjs brug af billeder og animationer jeg antager for at holde dem lidt anonyme,
Ved ikke om man kan sige at man bliver klogere, men man bliver da berørt af en konkret hård historie..
9-10/13

FILMR8/10

#unfit: The Psychology of Donald Trump

poster

Forventede en underholdende gennemgang af den lange liste af diagnoser der kan hæftes på.
Fik præcis det. Men også den mere interessante vinkel fra Antonio Scaramucci, at problemet slet ikke er Trump, men at folk er kommet så langt ud at han kan virke som et rimeligt valg fordi de føler at andre udgrænser dem som trash. Som han formulerede det (frit oversat) Folk vil meget hellere stemme på nogen de ikke kan lide, end på nogen der ikke kan lide dem…
Som helhed er det -selvfølgelig- et så farvet indlæg at det næppe giver meget mening at sætte tal på…