Mødet i Toscana

poster

Hmm. Den har noget, men også noget, der skurrer voldsomt. Rollernes alder passer overhovedet ikke med deres replikker. De er til meget ældre og mere ‘livserfarne’ mennesker – men det er manden bag filmen jo også… Ca tyve år galt. Men kan man se bort fra det så god.
9-8/13

3 out of 5 stars

The Tree of Life

poster

Helvedes smukke billeder, der har det med at kamme over i det svulstige, kombineres med en ‘almindelig’ (god) film til noget så usædvanligt her som en missionerende religiøs film! Sikkert velegnet i bibelbæltet. Og til de få/eventuelle konfirmander der mener det…
10-9/13

3.5 out of 5 stars

Melancholia

poster

Det må have været svært for dem ikke at give den palmerne – men nu hjalp han dem jo…
Rigtig fin sag, med vellykkede præstationer af gode navne i hobetal. Udo Kier med hånden for ansigtet er ikonisk! Meget lettilgængelig uden über-subtil symbolik. Og dog en del Tarkovsky-stemning (som sidst).
Med denne ville det passe endnu bedre hvis forgænger havde heddet “sorg”, som jeg synes den burde.
Glæd dig!
11/13

4.5 out of 5 stars

En italiensk familie (posthusteatret)

poster

Imponerende at man kan lave en seks timers film hvor man ikke keder sig! Det kræver dog lidt ikke alle lige vellykkede narrative greb.
Mange lange film bliver tynde undervejs.
Denne starter i den tynde ende og bliver bedre og bedre. Glimrende skuespil gør en stor del, men lidt rigeligt med billige points med oplagte sentimentale scener (italiensk soap) Filmens svageste side er manuskriptet.
10-9/13

3.5 out of 5 stars

Water for Elephants

poster

En ganske glimrende og aldeles tidløs film. Minder mig mest om en stumfilm af vist Sandberg fra vist 1919. Kunne være fra nårsomhelst. Er dog ikke glad for flødebollen i hovedrollen, men lad nu passere. Men lidt fornyelse i genren ville have pyntet.
10-9/13

3.5 out of 5 stars

Fast & Furious 5

poster

Flotte bil-stunts/animeringer og jagt-scener, det må man lade dem, men det er jo også det de sælger!
Resten stinker! Dårlig kup-film, elendigt libretto, ringe slagsmål, gyseligt skuespil, og plat musik. Man skal vist helst ind på børnetakst hvis den skal gå an….
7/13

2.5 out of 5 stars

Thor

poster

En stjernespækket drengerøvsting, for børn/unge mellem ti og tyve. Eller ældre med passende alkoholbaseret alderdersnedjustering. Flotte effekter (middelmådig 3D). Sjov og ballade, og glemt inden jeg når hovedpuden. Klart godkendt i genren, dog uden at excelere.
9/13

3.5 out of 5 stars