Alice i Eventyrland (Burtons)

poster

Havde tårnhøje forventninger, og de holdt ikke helt… Det antages at man kan huske original og fortsættelse i detaljer – og det kunne jeg så ikke. Så genlæs inden I skal se den. Det gjorde det hele lidt ekstra rodet for mig, og meget gik derfor formentligt også over hovedet på mig. Så svært at give retfærdig ‘dom’. Men der er afgjort en del herlige detaljer og scener. Men den er absolut for voksne og ikke for børn. Komplet tåbeligt at de også sælger version med dansk tale. Vil tro de fleste børn stort set ikke vil fatte en meter. Heldigvis Elfmans musik.
9/13

FILMR7/10

Parterapi

poster

idéforladt metervare af en folkekomedie. Enkelte søde oneliners, men som helhed klicheer i mængder til at brække sig over, og man får absolut intet med hjem. Så det skal nok blive en kæmpestor succes. Kan i hvert fald ikke snakke over hovedet på ret mange promille…
7/13

FILMR5/10

Man tænker sit

poster

Begsort minimalisme! Meningens meningsløshed… Stemning stemning stemning… Som man bliver suget ind i på næsten tranceagtig facon. Meget smal, og meget god. Noget Haneke og noget Andersson… Og noget mere eller øh mindre, når vi nu taler minimalisme… 😉
10-11/13

FILMR9/10

In the Loop

poster

Vældig vældig morsomt, grinede det meste af tiden. Herlige oneliners! MEN man bliver lidt træt af den i længden, og får ikke rigtigt noget med hjem. Meget “yes minister”, her dog “no”. Det bliver lidt meget flødeskum over en lille bitte kage. Også selvom det er den fineste økologiske jerseyfløde…
8/13

FILMR6/10

Shutter Island

poster

Mesteren kan endnu. Og han forstår at udnytte Leonardos beskedne forcer. Men meget svært at sige noget uden at det bliver “the butler did it”. Dejligt håndværk generelt. Dog lidt skønhedspletter umiddelbart, men muligvis bevidste!! En NOGET spinkel historie om blanding af fantasi og virkelighed, der i mindre kyndige hænder let kunne være blevet ren katastrofe. Men mesterkokken kan trylle selv med dårlige ‘råvarer’…
10/13

FILMR8/10

Precious

poster

Den skal nok blive et kæmpehit! Sentimental, grum og hjerteskærende så det driver af den, men serveret letfatteligt og med humor så det også kan glide ned hos 'masserne'. Her kan alle være med, også uden at den berømte hue trykker. Men ikke meget andet end følelsen med hjem.
8/13

FILMR6/10