Ganske vellykket bittersød komedie med bund i, lidt lang, men OK, det er næsten som var det to bind af historien…
Tænkte da der var en time igen at de kunne have sluttet filmen dér, og det havde alligevel været en god film.
10/13
Next Goal Wins
Faldne Blade
Hvad skal jeg sige, andet end at det er Kaurismäki tilbage for fuld styrke.
Sort sort minimalistisk humor, med kærlighed til små eksistenser – og hunde.
11/13
Bedre Tider.
Uh den er svær at bedømme. Den har et humor-spor som er ok, med til farce-genren hørende ensidigt tegnede figurer. Men så har de samme figurer også en mere følelsesbetonet historie med hver deres livskrise, som bliver lidt ‘for meget’ oveni hinanden, og de to spor spiller ikke rigtigt sammen. Så selvom de enkelte delelementer kunne gå, så bliver sammensætningen et rodet miskmask. Og selvom Avaz bestemt kan noget (fx denne), ville selv de bedste nok knække halsen på det manuskript…
Selvom der er elementer til 10, kan resultat ikke blive til mere end
8-7/13
Nattevagten II – Dæmoner går i arv.
Ganske veldrejet og underholdende, har lidt kedelig start og er lidt lang i afslutningen, men ellers synes jeg den fungerer, og er bedre end etteren, som jeg husker den her 30 år efter. Ville godt have haft den genset før, men toeren fungerer uafhængigt og genfortæller hvad der er nødvendigt, så ikke et must at have den gamle i klar erindring.
Skønt at de har lokket Pilgaard og de andre med igen.
10-9/13
Wish a.k.a. Ønsket (US version)
Sparta
Seidl gør det igen…. Laver en stærk, trøstesløs revsende film. Den hænger sammen med Rimini i persongalleri, men kan sagtens ses uafhængigt.
Det var sidste film af ham der spiller faderen (Hans-Michael Rehberg). Fantastisk præstation som senil olding der kun kan nynne gamle nazisange og savner sin mor.
Den er bestemt ikke for børn eller en film man bliver i godt humør af!
Og den bliver næsten ‘for meget’
Der er kun to visninger af den hernede, og jeg var alene til den første…
10-9/13
The Old Oak
En klassisk Ken Loach! Hjertevarm og rørende historie fra ‘bunden’ af England, om solidaritet – eller mangel på samme.
En bedre udgave af det Erik Clausen prøver at lave herhjemme.
10/13
Wonka
Bestemt ikke uden evner, et syngespil vel nærmest, og langt mere ‘britisk’ end Burton&Depp’s. Det er ikke den samme historie, men med overlap af galleri, well en prequel. Langt mere poetisk end Burtons, men tænker lidt over hvad Jeunet (med eller uden Caro) dog ikke kunne have fået ud af samme materiale. For det er klart beslægtet med flere film derfra. Der er også en tidligere fra 1971 med Gene Wilder. Kan ikke huske om jeg har set den….
Den er ikke dårlig, men det kunne med små justeringer være blevet større.
Nå måske lidt for flink:
9/13










