Golda

poster

En rigtig fin dramatisering af Golda Meirs sidste fem år, med fokus på Yom Kippur krigen. Glimrende præstation i ikke mindst hovedrollen, og flot sminke-arbejde, der er virkeligt gjort noget ud af det. Mest overrasket er jeg næsten over at kunne huske så meget af det selvom jeg kun har været ti. Det har nok sat sig fordi alle holdt vejret for om det var gnisten til en WWIII.
Overraskende nok nævnes München 1972 ikke, selvom det jo havde en ikke uvæsentlig betydning for opfattelsen af Israel året efter i resten af verden.
10/13

FILMR8/10

Kolibrien

poster

En glimrende italiensk film omkring liv og livsindhold.
Det udspiller sig over lang tid, og i stor udstrækning løser de ældning med sminke, dog er de ikke så gode til at gøre kvinder ældede som de er med mænd, det er lidt forvirrende…
9-10/13

FILMR8/10

Equalizer 3

poster

Den var ganske vellykket. Man er godt underholdt, og han fylder rollen til UG. Ja ja, det er ikke just så man sidder på kanten af stolen og bliver væltet bagover af overraskelser, eller manuskriptet er fyldt med komplekse karakterer, men det er ok. Man kan se det lidt som en remake af en gammel western med en ‘lawman’ der vil rydde op. I genren gør den det rigtigt fint.
10-9/13

FILMR7/10

Doggystyle

poster

Var til forpremiere som den eneste!!
Tog den fordi der er en Aussie på plakaten. Og de(n) er også en væsentlig del af historien. Der er (mindst) to Aussier med til at spille rollen som Maggie.
Man skal nok helst være ca 10-12, have drukket sig ned på det niveau, eller være katolik, for at det kan være interessant med den megen snak om lort, pis og pik. Øvrige vil kede sig bravt, selvom der da er et sjove momenter, og selvom man er hundeglad, og det er forholdsvis godt lavet (på nær kæbebevægelser for snak).
6-7/13

FILMR5/10

Book Club 2 – The next chapter

poster

Jeg tænker at hvis jeg havde forvildet mig ind at se etteren, havde jeg nok undladt at forvilde mig ind og se toeren.
Det er helt ufatteligt ringe. Allerede efter de første par minutter tænkte jeg at det måtte være sådan meta-parodi, men nej det fortsætter nede på niveau hvor selv danske folkekomedier sjældent når ned.
Tænk hvad man kan få kendte navne med på…. Undgå!
5-6/13

FILMR4/10

Anden Akt

poster

En fin og hyggelig feel-good bagatel, med to stærke skuespillere.
Det fungerer rigtigt fint selv om det er ganske forudsigeligt det hele. Sikkert glemt i morgen, men hyggeligt mens det varede.
10-9/13

FILMR7/10

Viktor mod Verden

poster

Den umiddelbare tanke i begyndelsen er typisk dansk elendig folkekomedie, men så alligevel er der noget mere i den…
Den har meget der er nede på Walter&Carlo-niveau, men så har den også mange små skæve momenter som kunne være fra Wikke&Rasmussens hånd. Den samme måde at lege med groteske ideer sat i nogle helt almindelige rammer. Noget har nærmest lidt tegnefilms-karakter.
En skuespiller lader man spille flere roller – og lader én rolle studse let over det – sådan meta-film agtigt…
Så hvordan sætter man tal på det når der er dele til alt fra 6 til 10?
Jo mere jeg skriver om den jo mere lun bliver jeg på den, og er tilbøjelig til at se bort fra det ringe… Giver den tal på trods:
8-9/13

FILMR7/10

Barbie

poster

Den var ganske vellykket, indledende med en fin hilsen til Kubricks A Space Odyssey. De musical-agtige numre er mestendels bare anstrengende, og jeg savnede mute og spole-knap flere gange. Resten har noget, og sjovt at selv de mere bizarre figurer, er realisering af faktiske Barbie-dukker Mattel har solgt på et tidspunkt! Den kan ikke helt beslutte sig mellem at være ren farce og have politisk budskab, og det første rammer seriøsitet af det andet.
Overraskende nok er det Ryan Gosling der stjæler billedet. Nok fordi han ‘bare’ er en god skuespiller. Eller måske fordi den egentlige hovedrolle er for tynd?
Nå, men er i det flinke hjørne:
9/13

FILMR7/10