Sjov idé, gennemført og underholdende, men lidt tynd historie – ikke noget stort, men kan sagtens ses – er dog nok glemt i morgen
9-8/13
Ret underholdende, selvom Trump-parodien næsten når groteske højder som figurer i den finske Iron Sky (gad vide om sydkoreaneren har set den?), er den ellers straight nok uden toungue in cheek. Ret vellykket, og kan ses af et bredt publikum.
9-10/13
En fin dramatiseringen af terrorangrebet i München 1972.
Hvor tæt på virkeligheden de mange scener og beslutninger hos abc er, kan være svært at vide (de skriver noget er beefed op), men det virker helstøbt og sammenhængende så formodentligt skrevet ned af nogen der var der.
Værd at se helt bestemt, men kan fint ses på et TV…
10/13
Trods titlen der straks ledte mine tanker hen på fransk film er den pæredansk.
Jeg er ikke helt glad for det dramaturgiske greb for at vise at en pige keder sig, ved at kede publikum…
Det bevæger sig hele tiden på kanten af det (for) langsomme for at vise inderlighed.
Det virker en god del steder, men nok flere hvor jeg bare kedede mig. Nå men emnet er fint behandlet så flink
8-9/13
Det starter rigtigt godt, så man er næsten helt oppe at ringe, men så holder de en pause 100 minutter inde, og herfra kniber der gevaldigt med at få lukket historien ordentligt.
Anden halvdel har momenter i top, men for meget der er for let/for ringe til at tage stikket hjem. Havde de fortsat på niveau fra første del havde vi måske været på 11, og det kunne de måske opnå ved at klippe en time ud af anden halvdel(?).
Men som helhed er nu kan jeg ikke forsvare mere end
9/13
En noget blandet fornøjelse, ham der har lavet de to sprog, Tobias Søborg. har utvivlsomt haft en fest med at skabe de to med rødder i inuit hhv tyrkisk, og måske sanskrit.
Men selv en med sprognørde-tilbøjeligheder bider ikke mærke til det mere end et par minutter, og læser derefter bare underteksterne.
Men som film er det hele noget mere tvivlsomt, banal med for meget der ikke hænger sammen IMHO. Fx: Man kan kun ro den ene vej på langsomt strømmende flod, velnærede skuespillere der skal forestille at have sultet i noget der ligner et år, et spædbarn der i dagevis angiveligt ikke får mad, men ikke græder over det og ser trindt ud, jamen seriøst…
Måske velegnet til at dissekere under et sprog-studie, eller en sen aften på DR-K, hvis man kan holde sig vågen… Ikke tid eller penge værd at gå i biffen for.
8-7/13
Jeg tænker: Dronningens Nytårstale til folket, når vi fik en kærlig opsang.
Der er lidt om hans faktiske rejse gennem livet, men så lidt at jeg tror at næsten alle voksne ved det. Men en fin filosofisk belæring som vi sikkert er mange der vil nyde godt af at lytte til, omend noget er en anelse naiv overoptimistisk ønsketænkning om hvad der er vores egentlige natur, der forsøger lidt at lade som om lille-hjernen altid bare kan undertrykkes. Men dermed ikke være sagt at vi ikke kan bestræbe os.
Svær at give fornuftig karakter som film, for ikke meget ville være tabt ved at høre den i radioen, andet end at man med lyset slukket i salen bliver mindre distraheret.
Vil undlade at sætte tal på – men det er ikke fordi han ikke er værd at høre på.