Equalizer 3

poster

Den var ganske vellykket. Man er godt underholdt, og han fylder rollen til UG. Ja ja, det er ikke just så man sidder på kanten af stolen og bliver væltet bagover af overraskelser, eller manuskriptet er fyldt med komplekse karakterer, men det er ok. Man kan se det lidt som en remake af en gammel western med en ‘lawman’ der vil rydde op. I genren gør den det rigtigt fint.
10-9/13

FILMR7/10

Underverden II

poster

Den fungerer ret godt. Et glimrende eksempel på at man også godt kan lave hårdtslående film i dagens Danmark. Nu er det et par år siden, men som jeg lige husker etteren er toeren her faktisk bedre. Den altdominerende hovedrolle gør det glimrende. Selve plot er bestemt set før, men det gør ikke det store at der ingen overraskelser er.
9-10/13

FILMR8/10

Bullet Train

poster

Sjovt nok mens det står på. Men bliver lidt ensformig, og man får ikke ligefrem pulsen op af spænding, og for få skæve idéer. Vil sikkert virke bedre med en lille kæp i øret, på vej ‘i byen’ med ‘gutterne’, for børn under 20.
Man får intet med hjem, og den er hurtigt glemt, men da ok underholdning, så i genren:
9-8/13

FILMR6/10

The Matrix Resurrections

poster

Man tager en død ko, og ser om man kan malke den…
Den HAR dog nogle enkelte ideer der ikke bare er genbrug, men hvis man ikke lige har de forrige present, bliver det hele bare en rodet affære med en helt masse laaaaange tju-bang scener. Unødigt lang og kedelig. Tror man skal være virkelig hard-core fan for at værdsætte. Men teknik er OK (omend den megen hurtige aktion burde have flere fps), skuespil er også acceptabelt, omend de simple endimensionale figurer ikke kan kaldes krævende roller…
6-7/13

FILMR5/10

The King’s Man

poster

En Kingsmen prequel der ikke lykkes særligt godt. Glad for at jeg ikke tog den sene forestilling, da jeg ellers næppe havde holdt mig vågen.
Tror man skulle have været ca 12 for at værdsætte den, men pudsigt nok er den sat med aldersgrænse på 15…
Den har da lidt rundt omkring, men det meste er bare kedeligt eller overstyret.
Selvom vi skal støtte biograferne så spring trygt denne over, eller køb billet og smid den væk…
Teknik er ok og skuespil også, så flink:
7/13

FILMR5/10

Demon Slayer: Mugen Train

poster

Vidste ikke rigtigt hvad jeg gik ind til, andet end at det var noget Manga-baseret, tog den af nysgerrighed, og fordi den lige passede.
Vil tro jeg var ca fyrre år ældre end den typiske alder, og i mine øjne var det bare noget bras, men flere af børnene var meget berørte, så er bare en gammel nisse der er gået forkert, og bør derfor ikke sætte tal på….