Kubo – Den modige samurai

poster

Teknisk har jeg aldrig set noget der ligner. Udtrykket kan vel nærmest beskrives som tegnet dukke- eller modellervoks-film. Det er vist stop motion hvor der er efterbehandlet med computer.
Den virker meget japansk i sin måde at mestre poesi og elegance i den her genre så Disney udstilles som bare kommercielle og poesi-forladte, men det ser ud som om hovedparten af de involverede i projektet faktisk er amerikanere.
9-10/13

FILMR8/10

Sausage Party

poster

Klart en film lavet for drenge i syvende til tiende klasse. Et par genstande inden var ikke nok.
Har et par sjove momenter, og har utvivlsomt været sjovere at lave end det var at se på…
Nok ikke helt fair hvis jeg giver karakter da jeg er vokset lidt rigeligt fra at det er farligt at sige pik og patter…

Find Dory

poster

Noget blandet fornøjelse … Der er masser af søde enkelt gags, særligt af blæksprutten, og den overordnede historie er da meget sød uden på nogen måde at være noget stort. Flere enkelt-scener er nok vel voldsomme til de mindste, og mest for voksne. Men kedede mig også BRAVT gennem flere passager, så i snit vel
7-8/13

FILMR6/10

Radiserne

poster

Vældig sød og tro mod forelæg, og som dette mest for voksne, hvad man også kunne mærke på de alt for mange børn der kedede sig en del.
Nogle med trang til kassetænkning har dog fundet på at leve den som 3D, selvom tegninger -igen som forelæg- næsten udelukkende er i ren profil eller rent forfra/bagfra. Så 3D er ikke bare dumt, men nærmest ødelæggende for æstetik…
9/13

FILMR7/10

Big Hero 6

poster

Uopfindsomt miskmask opstået ved at mikse klassiske superheltefigurer, pokemon og ‘børnehelte’ i fuldstændigt poesiforaldt genrerod. Begyndelsen har dog visse morsomme elementer, og enkelte scener går an. UNDGÅ!
7/13

FILMR5/10

Når vinden rejser sig

poster

Det seneste (og ifølge ham selv sidste) værk af mesteren Hiyao Miyazaki, er bestemt ikke tiltænkt børn (endnu mindre end Porco Rosso). Nok den af hans film hvor han mindst bruger sit (bogstaveligt og overført) fabelagtige magiske/mytologiske univers – her næsten kun drømmende krydderi. Men en vældig fin noget sentimental ting, fra ‘de gode gamle dage’ da de var så gode venner med vores sydlige naboer…. Fyldt med hans vanlige dejlige persontegninger, selv i ‘statistfigurer’. Den har karakter af en portrætfilm, af en der nok ellers ikke kendes uden for Japan, men som jeg antager er en virkelig person, som jeg antager er det der begrænser brugen af magien, som jeg må indrømme at jeg savner. Så hvad der ellers for animationsmesteren selv er fedtet:
10/13

FILMR8/10