Jesper Christensen er som altid god, og Bodil Jørgensen også. Et stykke af vejen holder filmen som helhed, men nogle figurer bliver for karikerede… Men godt at vi dog er nået så langt at det ikke er 100% sort hat, hvid hat. Mere af det havde klædt den….
8/13
Drama
Speak No Evil
Den var faktisk overraskende meget bedre end ventet, og især end hans forrige. Leger lidt med mange kategorier, og bruger lyd på drilsk facon. indledende del er noget lang at komme igennem, men nok svær at korte meget ned uden at det hele falder sammen.
Der er dog et par ‘elementer’ undervejs for at føre historien videre fra A til B der skurrer i mine ører, men lad det nu fare.
9-10/13
Nightmare Alley
Glimrende remake på mange måder, og forskelligt fra hvad han har lavet før. Bliver dog lidt lang i det. Afslutning for tynd og oplagt, men lad det nu fare.
(Skulle man være hård, kunne man sige at de bare kunne have redistribueret 1947 udgaven)
10-9/13
House og Gucci
Hmm ikke begejstret. Jeg ved ikke om det er karakteren i virkeligheden, eller manglende skuespilstalent, men den kvindelige hovedrolle bliver nærmest en karrikatur på en Golddigger. Hele filmen føles uendelig lang, og trænger i den grad til en saks. Men det tekniske er jo ellers fint nok, og gode navne, men kan ikke drive det over
8/13
CODA
Når det bliver morgen
Skyggen i mit øje
Det slipper Bornedal ganske godt fra.
I rulletekster er der lang liste af fornavne på de døde børn, men undrer mig over at der ikke er lidt fakta om hvor mange der døde/overlevede såvel fra skolen som Shellhuset. Jeg tænker de yngre generationer er jo næppe bekendte med historien.
Lidt goof i de sidste minutter med en kvinde der løber og drejer til højre en vel seks-otte gange rundt om bygninger, og aldrig til venstre. Sjusk….
8-9/13









