En stille føle-film der er svær at rigtigt indpasse i en genre. Stil minder om det Tarkovskij leger med. Noget af den har også nogle lidt latterlige aspekter der er nede på niveau med “Journey to the Seventh Planet” Men det har heldigvis ingen betydning for helheden. Så ender faktisk flinkt:
10-9/13
Usædvanlig og usædvanligt vellykket ordløs poetisk film, der nok mest er til voksne – tror ikke de små får så meget med hjem.
Den gav mig på en eller anden måde associationer til den meget ordrige også skønne Mary & Max der heller ikke er for børn.
10/13
Overvejede flere gange, om jeg ville se denne eller ej, men endte med at give den en chance.
Den var nu slet ikke så ringe, selvom man jo aldrig med den slags film ved hvor tæt på virkeligheden de tegnede figurer er. Man kunne godt have en fornemmelse af at ting har skullet godkendes af de overlevende, så de fremstår mere renskurede end de måske var.
9/13
Den er ganske fin, men havde ingenlunde behøvet at vare knapt tre timer, og der er ganske givet en del III også…
Så nåede nok at blive lidt træt af det hele, og er lige PT i tvivl om jeg gider se fortsættelsen.
Nåh, var jo fint nok skruet sammen så
9/13
Todd Haynes har lavet endnu en fantastisk film! Portman gør det storartet, og der bliver virkelig malet nogle stærke portrætter.
Han kan virkelig noget med at tegne nogle “moralsk forkerte” relationer op (det er også ham der lavede Carol og Far from Heaven).
10-11/13
Den kan virkeligt noget! Stil ikke ulig det vi ser fra Ulrich Seidl.
Den korte beskrivelse er en Holocaust-film der ikke beskæftiger sig med ofrene, men idyllisk liv i naboejendom. Det får umenneskelighed til at fremstå meget skarpere end alle de talløse mere eller mindre bloddryppende versioner af sagen man har set før.
Uhyre flotte og skarpe billeder skærper kontrasten.
Ikke ulig nøgternheden i filmen om Wannsee Konferencen.
11-10/13
En hyggelig dramadokumentar over en dokumentar om en lille øs fodboldslandshold. Fin stemning, men nok mere grin end man får noget med hjem, andet end take-it-easy.
9-8/13
En klassisk Ken Loach! Hjertevarm og rørende historie fra ‘bunden’ af England, om solidaritet – eller mangel på samme.
En bedre udgave af det Erik Clausen prøver at lave herhjemme.
10/13
En ganske vellykket dramatisering af RF2-sagen, som jeg godt husker fra dengang. Men her ikke med fokus på den pinlige sag som sådan, og forsøgene på at tørre ansvaret af på redningsfolkene, men ser i stedet på de lokale der var involveret i den. Klart bedre end ventet.
9-10/13
En rigtig fin tysk sag, uden nemme løsninger på den gordiske knude.
Man sidder tilbage med et godt diskussionsoplæg om hvad de ellers kunne have gjort i flere trin undervejs?
Måske lige på den lange side, men lad det nu fare.
10/13