En ganske vellykket dramatisering af RF2-sagen, som jeg godt husker fra dengang. Men her ikke med fokus på den pinlige sag som sådan, og forsøgene på at tørre ansvaret af på redningsfolkene, men ser i stedet på de lokale der var involveret i den. Klart bedre end ventet.
9-10/13
En rigtig fin tysk sag, uden nemme løsninger på den gordiske knude.
Man sidder tilbage med et godt diskussionsoplæg om hvad de ellers kunne have gjort i flere trin undervejs?
Måske lige på den lange side, men lad det nu fare.
10/13
En stærk dramatisering af en virkelig historie, som det bestemt er værd at se. Ikke kun for det rystende i den, men også som film. Som så ofte overgår virkeligheden fantasien. Der er sekvenser man ville dømme helt usandsynlige og utroværdige i en fiktionsfilm…
Se den se den, hernede kun få visninger.
11-10/13
En ganske underholdende dramatisering af Rise&Fall af Blackberry.
Svært at vide hvor tæt på virkeligheden den er, men det hænger sammen, så nok ikke helt tosset.
10-9/13
Klart bedre end ventet, og har mange søde momenter/ideer, men er plaget af liiiiiidt mange tidslige sammenfald af sjældne hændelser for at drive handlingen frem, så det gør det hele bliver noget fortænkt!
Altså ikke så meget mærkeligt i at folk har skeletter i skabene, men at de skal falde ud samtidigt…. hmm….
8/13
En sød lille feel-good ting. Ikke meget ondt at sige om den, men er sikkert hurtigt glemt, hyggeligt mens det står på. Og der er noget med den gamle Maggie Smith der er svært at stå for. De andre gør det også OK
8-9/13
En fin og stille marokkansk film, der fint tegner nogle af kærlighedens mange veje, og kamp mod normer. Og et slag for håndværk versus maskinlavet.
Den er bestemt ikke uforudsigelig, men en rigtig fin sag, og de tre hovedroller gør det godt, så afgjort værd at se
11-10/13
En glimrende italiensk film omkring liv og livsindhold.
Det udspiller sig over lang tid, og i stor udstrækning løser de ældning med sminke, dog er de ikke så gode til at gøre kvinder ældede som de er med mænd, det er lidt forvirrende…
9-10/13
En fin og hyggelig feel-good bagatel, med to stærke skuespillere.
Det fungerer rigtigt fint selv om det er ganske forudsigeligt det hele. Sikkert glemt i morgen, men hyggeligt mens det varede.
10-9/13
Nolans de luxe udgave af en dramatiseret biografi over manden og hans eftermæle i årene efter krigen. Så på den måde er den beslægtet med hans Dunkirk.
Der spilles godt, eller også er det dårlige taget om…
En film der er optaget på film(!), og med en billed- og lyd-side der gør at den nok vil gøre sig skidt i de fleste ‘hjemmebiografer’.
Man fornemmer virkelig en perfektionist der går op i billeder er lækre og at detaljer er så rigtige som man nu med rimelighed kan.
Den er lang, men føles nok mere som to timer end som tre.
Bruger farve / sort-hvid til at hjælpe med at holde styr på hvad der er filmens nutid, og hvad der er tilbageblik, men med fire ‘tidslinier’ (det er jo Nolan…) skal man lige være vågen. (Før krigen / Krigen / Sikkerhedsgodkendelseshøring / Senatshøring)
Var den klippet lineært, ville den være svær at forstå, da man jo ikke ville vide hvad der var vigtigt mange år senere.
En detalje der undrer mig er at den i billeder viser at det var to forskellige typer bomber, men det italesættes ikke, og den postulerer en lidt mindre kynisk begrundelse for at smide to, end at man ønskede at afprøve begge typer i virkeligheden… Det nævnes end ikke at den type brugt i Little-Boy mod Hiroshima aldrig var testet! (Trinity i Los Alamos var Plutonium-typen anvendt mod Nagasaki i Fat-Man)
…Blev bestemt ikke ringere af at blive set anden gang, og føltes mindre lang, så justeret tekst og bumpet fra 10- til 10+ …
11-10/13