Den kan bestemt noget, en hel del lune momenter, og skæve vinkler.
Den kunne måske have vundet af et udbygget soundtrack.
9-10/13
Drama
Asteroid City
Toves Værelse
Et ganske fortræffeligt fortættet og kraftfuldt kammerspil, hvor figurerne fungerer og levendegøres glimrende. Er ellers ikke den store fan a Paprika Steen, men de fylder alle tre rollerne fint ud. Det er så tæt og dialogbåret, at det nok havde virket tilsvarende godt som radioteater. Forudsigeligt er det jo, da figurerer ikke just er ukendte, men bestemt værd at se. 10/13
Living
Det er en engelsk remake af Kurosawas mesterværk Ikiru, jeg holder meget af. Den har selvfølgelig svært ved at leve op til original, selvom meget er ganske tæt remake. Bill Nighy har dog ikke uventet svært ved at matche Takashi Shimura i den altdominerende hovedrolle. De har klogeligt fulgt original og ladet den unge pige være livsmod, men ikke en ‘model-type’. De har skruet lidt ned så den ikke er helt så drivende sentimental (som også kun en stor mester kan slippe afsted med uden det bliver for meget!), og deres valg af sangen er spot-on.
10/13
The Quiet Girl
Empire of Light
Missing
Den er svær at bedømme. På den ene side er den ganske fin (omend ret let at gennemskue), men på den anden side røvkedede jeg mig i lange passager, hvor den bare træder vande. Måske en eller anden sidehistorie med en kæreste, eller stalker, eller lignende irrelevant for handlingen, kunne have været brugt til at fylde tiden ud. Eller mere klassisk brug tiden på at smide en større stribe blindgyder ud, hun kunne brænde tid af med at forfølge. PT er der ikke mere kød på benet end til en halv time til tre kvarter, og så føles over syv kvarter som fire fem for mange!!
Så det får den stryg for:
6-7/13
Kysset
Meget en filmatiseret bog (“, Zweig), og deraf (tror jeg) meget simple figurer, men alligevel noget af det bedre fra Bille August. Kan ses, men skal ikke.
8-9/13
Wannsee-Konferencen
Rigtig fin i al sin gru. Lavet uden unødig dæmonisering af figurer, men primært tørt fremførte replikker som de er blevet protokolleret.
Og det gør det egentligt bare stærkere at det ses som primært bureaukratiske og praktiske forhindringer man skulle finde en løsning på, og ikke som galemandsværk som tidligere filmatiseringer har fremstillet det som.
10/13
A man called Otto
Den er næsten lige så god som originalen, som den følger meget tæt næsten hele vejen.
Hanks er god, men lidt svært at rigtigt at tro på ham som gammel sur mand. Og naboen hun er heller ikke helt så god.
Men det er bestemt ikke dårligt, bare ikke helt så god.
10-9/13









