Om det uendelige

Stor minimalisme… 😁
En scene med vist otte personer, og det største aktion vi ser er den dalende sne uden for vinduerne. Den gode Roy Andersson er en sand mester, med sin helt egen niche af humoristisk minimalisme, han har raffineret og fortættet, men ikke principielt ændret, i halvtreds års produktion, med mange år mellem hver.
Han genbruger vist lokation, mener at i hvert fald tre scener er gensyn af sted, en gade muligvis fra Giliap fra 1975, med kamera rykket et par meter.
Desværre får hans film ikke så stort et publikum som de fortjener, men denne er med i filmporten, så det kan måske lokke et par ekstra ind. Men tøv ikke for længe, går sikkert hurtigt af plakaten. Håber jeg når at se den en gang mere.
11-10/13

4 out of 5 stars