Hmm, havde nok ventet mig lidt mere. Hovedrollen gør det fint, og både hun og sminken gør det fint med at få hende til at være fra 14 til en gang i tyverne, og også fint at Elvis er reduceret til biperson, selvom det er svært at tro at han på én gang har Lolita-tilbøjeligheder, og samtidigt at hun skal være moder-erstatning.
Men hendes hovedrolle som én der først er barn, og så fastholdes i det som rolle indtil hun siger stop, er nemmere at æde.
Men filmen som helhed har jeg det knapt så godt med, selvom jeg ikke rigtigt kan sætte fingeren ned på hvor problemet er. Måske at alle andre end de to er statister i det hele?
9-8/13