En fin og klassisk fortælling om politiske rævekager i Vatikanet, ville have vundet hvis de gode/onde var tegnet mindre tydelige og mere multifaceterede frem. Gode præstationer i væsentlige roller hjælper. 10-9/13
Den kan ikke anbefales i bio for andet end døve.
Måske til streaming eller lignende hvor man kan spole eller mute den for langt det meste aldeles uudholdelige muzak (noget af det ‘native’ er dog helt ok, det er sange der er en sand pinsel).
Men selve historien er sød og det hjælper lidt, og det lykkedes mig med brug af ørepropper at ikke udvandre, selvom jeg var tæt på mange gange.
Flink:
5/13
Woody Allan‘s film har jo altid været meget ‘franske’, og nu har han så taget skridtet fuldt ud og lavet den på fransk.
Jeg synes hellere han skulle holde op! Det er ikke hans værste, men bestemt heller ikke den bedste (måske denne?). I bedste franske stil meget dialogtung, men desværre forekommer replikker ganske oftest teatralske og pinligt kluntede. Svært at vide om skuespillerne har så ringe replikbehandling, at det er det mindst ringe vi hører, eller det er ringe instruktion…
Hard-core Woody-fans skal selvfølgelig se den – andre bør trygt springe den over, selv om den forudsigelige historie er lidt sød.
7-8/13
Bedre end jeg husker etteren… Denne er ikke svulstig i så stort et stykke af tiden. OK, den vil nok gerne være storfilm mere end den kan bære, og forundret over brug af Inka-bolas i Rom på det tidspunkt… Men lad det nu fare. Men overordnet kan den da godt ses. Sjovt at Derek Jacobi har en mindre rolle.
9-8/13