A Real Pain

poster

Vil gerne være (og lykkedes ganske godt med at være det) som Woody‘s film for et halvt århundrede siden. Den tragikomiske smerte i den jødiske neurotiske humor, er omdrejningspunktet. Det at den er skrevet, instrueret og spillet af den samme, gør måske at han ikke har fået så meget feedback, og når man så har set den er det ironisk i sig selv.

9-10/13

FILMR8/10

Architechton

poster

Architecton En billedoplevelse, der nok kun virker på det store lærred. Nogle overraskende perspektiver, hvor man ofte ikke ved om det man ser på er 10m eller 10mm bredde sten eller noget derimellem. Og så kan en myre eller en lastbil komme i billedet og give skala… Se den på det største lærred du kan finde den vist på, og sid ikke for langt fra, så synsfelt er godt fyldt. Den mindre del af mere arkitekt-filosofisk karakter er uafhængigt af resten, og mindre interessant IMHO.

10/13

FILMR8/10

Here

poster

En fin feel-good film over en enkel idé, som er lavet overordentligt velgennemført billed-teknisk. Allerede under de indledende sekunder/minutter får man præsenteret ideen, som ligger i titlen. Ideen måske lidt tynd til at holde til så lang en film, men der er mange delhistorier, så det går.

10-9/13

FILMR7/10

Min mormors millioner

poster

En rigtigt fin film, med fine tegninger af de fleste personer. Selvom det er udenfor vores kulturkreds kan man sagtens relatere sig til problematikken i den. En lille unge har en lille rolle, med fylder den fantastisk naturligt ud.
Bestemt værd at se!

10/13

FILMR8/10

Pigen med nålen

poster

En fabulering over en kendt historie fra omkring den store krig. Måske forsøger den at være lidt mere kunstnerisk højtravende og dybfølt end den rigtigt kan bære. Men den grumme historie er da værd at se, nok særligt for de der ikke allerede kender den. Ikke must see.

9/13

FILMR7/10

Nosferatu (2024)

poster

Ville godt have set den sammen med den rigtige (Murnau’s hundrede år gamle), det kunne have været sjovt.
Denne bliver noget lang undervejs, men er ellers glimrende, og billige bøh-effekter er mest i begyndelsen.
Monstre fungerer oftest bedst når de ikke er for tydelige, det gælder også her, der går lidt for meget splat i den rundt omkring, men det er jo dygtige folk foran og bag kamera, og kærlige referencer til den rigtige i massevis. Så det får være.
10/13

 

FILMR8/10