En underholdende og rørende, men også alvorlig historie om dér hvor systemet ikke rækker. Men hverken drivende sentimental eller fordømmende.
9/13
De Særlige
Drama
A hidden life
En fin intens dramatiseret historie over en virkelig østrigsk bondefamilie samvittighedskvaler under krigen åg. Lidt lang i det, men det er ok.
En lidt pudsig blanding af skuespillere med forskellige sprog, der hovedsageligt snakker engelsk, men nogle også østrigsk. Det meste dog tekstet
Alt for få var inde at se den.
10/13
Call of the Wild
Historien er jo sådan en klassisk en af slagsen, lidt remake af ulvehunden.
Men desværre er det der skal være en hund computeranimeret så det kræver god vilje at se det som et dyr, og det ødelægger det hele i mine øjne, tænk Roger Rabbit… Og læg dertil at det hele er sentimentalt klistret og forudsigeligt. Så ikke mere end
7-8/13
The Lighthouse
Ikke imponeret… Dafoe gør det som man kunne vente fint, den anden mig ukendte i bedste fald middelmådigt. Det er ikke godt nok når i praksis det hele er mellem de to. Så det alene vælter projektet. Selv med god medspiller (Phoenix ville have været oplagt) tror jeg stadigt projektet ville have svært ved at blive hevet i land. Der er simpelthen for lidt at gøre godt med, til at lave fremdriften.
Jeg tror det vil være endnu mere håbløst på lille skærm, lærredet giver trods alt lidt til vejret. Men da point for at gøre noget lidt anderledes, så lad mig være flink
8/13
The Irishman
Så fik jeg lejlighed til at få set denne selv om det kun var på plastic. Må sige at jeg ikke var imponeret. Effekterne er selvfølgeligt interessante, men det er halvhjertet med et foryngede ansigter på tydeligt gamle kroppe.
Forresten pudsigt i disse krænkelsesparate tider at man kun har lavet det med de mandlige roller. Men letpåklædt ville det nok blive FOR grotesk…
Og så havde selve historien bare ikke kød nok på til at vare så længe.
Nok er Scorsese god, og gode navne gør meget, men kan ikke blive mere end
9-8/13
Knives Out
Den er sådan set god på mange måder. Desværre opfattede jeg det hele som bøjet i neon så der ikke var et eneste af de væsentlige plot-elementer jeg ikke gættede straks de blev introduceret, så det ødelægger jo det meste af en who-done-it !! Det er SÅ nemt at gætte at jeg overvejer om det er med vilje, som en slags pastiche på genren, og ikke en homage. Havde jeg nu ikke gættet det hele havde jeg måske givet den 9-10 stykker, men nu bliver det hele jo inderligt ligegyldigt tidsspilde, med lidt få grin, så kan ikke blive mere end:
7/13
Jojo Rabbit
Det går jo sjældent godt at lave grin med tragiske ting, men det virker faktisk her. Dejligt absurd, men alligevel med hjerte og viid. Forestil dig et intelligent manuskript til Borat…
9-10/13
En hvid hvid dag
Ikke som det vi er vant til fra Island, og så alligevel … en underfundig blanding af humor og underlige liv. Her lidt mere mørkt.
Absolut seværdig, men skynd dig, hernede er der kun en visning til, i morgen.
9-10/13
De forbandede år
En titel der for min årgang er meget svær at ikke skrive som “De fem forbandede år”. Men titel er nu ikke af hensyn til krænkelsesparate på Bornholm, men fordi den ikke tager hele perioden. Mange gode ting i den, selv om vel meget klemmes ind i én familie. Christensen som altid god, og sjovt med Helger i en Maggie Smith birolle som bedstemoder. Det bliver lidt historieundervisning for dem der ikke har hørt historien før, mere end et selvstændigt egentligt værk. Men da altid rart når afstand giver mulighed for at se nuanceret på værnemageriet. Og ikke dårligt. Men TV drama – agtigt.
9/13
Onkel
I min verden en af de bedste danske film længe. Nogle vil utvivlsomt hade den. Yderst gennemført. Ellers en film der ikke skal siges så meget om, men som skal opleves.
11-10/13